Fordi gennembruds-orienteret terapi har en begrænsning, og vi betaler en pris: vi kører per automatik i loops, hvor vi hele tiden pendler mellem ekstremerne og prøver at finde ro i den ene ende af en polaritet.
Vejen ud af loopet at droppe at give gennembruddet mere værdi end problemerne. Når vi nysgerrigt bliver hvilende og holder os åbne for alt som det er, både problemerne og forløsningen — så sker et dybere “gennembrud”, helt spontant. En tredje vej der er altinkluderende tilbyder sig igennem det sted vi troede der var en modsætning.