Smerte er bare smerte. Lidelse er, når vi siger nej til smerten — og først her bliver det svært.
Den virkelige lidelse begynder, hvis vi vedvarende tror på vores “nej”: hvis vi tror, der er gået noget galt, når smerten kommer, og frygten får os til at flygte fra dele af os selv.
Lige meget hvor meget smerte vi erfarer i vores opvågning, så er det ikke lidelsen. Og smerten, mødt med ja, vil styrke os — gøre os kraftfuldt bløde i en dybere overgivelse.