Det er en god begyndelse — men ikke nok i sig selv.
Nærvær er en FØLGE af at hvile forbi jeg’et, ikke en praksis man kan udføre. Forsøger vi at “være i nuet” fra jeg’et, bliver det en viljesakt som kræver energi at opretholde.
Erkendelsen af det levende må komme først: fra det sted er nærværet ikke noget, vi gør. Det er det, der er tilbage i fravær af intention om nærvær.